Vi er Sønderjyllands Symfoniorkester

Sønderjyllands Symfoniorkester er et af Danmarks mest dynamiske symfoniorkestre. I de senere år har publikum i Sønderjylland haft mulighed for at opleve førende nordiske kunstnere som Andreas Brantelid, Leif Ove Andsnes, Håkan Hardenberger og Johan Dalene sammen med internationalt anerkendte solister som Daniel Müller-Schott, Isabel van Keulen, Sarah Chang, Arthur og Lucas Jussen samt Alena Baeva.

Orkestret har også opbygget en stadig stærkere international profil gennem gentagne invitationer til den prestigefyldte Schleswig-Holstein Musik Festival, og i sommeren 2025 tog orkestret på en omfattende koncertturné i Japan med violinisten Pinchas Zukerman – en anerkendelse af orkestrets høje kunstneriske niveau og internationale format. På den nationale scene har orkestret desuden opnået stor synlighed gennem sin medvirken i TV 2 Alletiders Jul, Danmarks største og mest spektakulære tv-transmitterede juleshow.

I marts 2025 blev den 28-årige Christian Øland udnævnt til chefdirigent og blev dermed den hidtil yngste chefdirigent for et dansk symfoniorkester. Samtidig blev orkestrets mangeårige kunstneriske samarbejdspartner Henrik Schaefer udnævnt til 1. gæstedirigent. Senest blev den internationalt anerkendte dirigent Alevtina Ioffe i 2026 udnævnt til æresdirigent.

Sønderjyllands Symfoniorkester blev grundlagt i 1963 som et af Danmarks fem landsdelsorkestre og har en omfattende koncertvirksomhed i hele Sønderjylland og Sydslesvig i Nordtyskland. Orkestret har base i Sønderborg, hvor det optræder i den anerkendte koncertsal Alsion.

Chefdirigent
Christian Øland

Christian Øland er en af sin generations mest efterspurgte nordiske dirigenter. Han er netop tiltrådt to markante chefposter: som chefdirigent for Sønderjyllands Symfoniorkester samt som generalmusikdirektør for Theater Magdeburg og chefdirigent for Magdeburgische Philharmonie i Tyskland.

Han har haft debut med DR Symfoniorkestret og Oslo Filharmonien og vender tilbage til orkestre som Göteborgs Symfoniker og Copenhagen Phil.

Øland blev som 18-årig optaget på dirigentuddannelsen ved Sibelius-Akademiet i Helsinki og blev året efter assisterende dirigent for Hannu Lintu ved Det Finske Radiosymfoniorkester.  Siden har han dirigeret bl.a. Det Kongelige Kapel, Göteborgs Symfoniker, Islands Symfoniorkester, Kungliga Hovkapellet i Stockholm og alle de danske landsdelsorkestre.

Som chefdirigent for Sønderjyllands Symfoniorkester har Christian Øland fokus på den nordiske musik, såvel ny som ældre musik. Christian Øland er født i 1994, har studeret klaver og fagot og modtog i 2016 Carl Nielsen Talentprisen samt Arne Hammelboes Rejselegat.

1. gæstedirigent
Henrik Schaefer

Henrik Schaefer er musikchef for Folkoperan i Stockholm, fast gæst ved operahuse og  symfoniorkestre verden over – og så er han 1. gæstedirigent ved Sønderjyllands Symfoniorkester.

Han begyndte sin karriere som assistent for Claudio Abbado og var fra 2013-20 musikchef ved Göteborgs Operahus. Her ledte han anmelderroste produktioner og introducerede  nyskabende koncertformater som “Kom som du er” og “360° Concerts”. Han arbejder desuden aktivt med genopdaget romantisk repertoire af komponister som Elfrida Andrée, Wilhelm Stenhammar, Joachim Raff og August Klughardt.

Schaefer studerede bratsch i Tyskland, og i 1991 blev han som 22-årig det yngste medlem af Berliner Filharmonikerne, hvor han spillede under dirigenter som Carlos Kleiber, Sergiu Celibidache og Riccardo Muti.

Fra 1994-98 studerede han direktion i Leipzig, og i 2000 blev han assistent for Claudio Abbado ved Berlinerfilharmonikerne. Henrik Schaefer er kunstnerisk leder af masterprogrammet “Masters in Orchestra Performance” ved Göteborgs Universitet og siden 2023 dirigentlektor ved Det Kongelige Musikkonservatorium i Stockholm.

Æresdirigent
Alevtina Ioffe

Alevtina Ioffe har en omfattende international karriere med engagementer på førende operascener og koncertsale i Europa og USA. Fra sæsonen 2025/26 er hun chefdirigent for Bern Opera og samtidig førstegæstedirigent for Staatskapelle Weimar.

Ioffe arbejder bredt på tværs af opera, ballet og symfonisk musik og har dirigeret på bl.a. Komische Oper Berlin, Staatsoper Stuttgart, GöteborgOperan og Opernhaus Zürich. Internationalt har hun samarbejdet med orkestre som London Philharmonic Orchestra, Seattle Symphony Orchestra, Orchestre National de Lyon og Orchestre de la Suisse Romande. Hun har desuden dirigeret på Seattle Opera og Washington National Opera samt gæstet festivaler som Oregon Bach Festival og La Chaise-Dieu.

Hendes internationale virke omfatter også turnéer og samarbejder med fremtrædende solister. I 2023 stod hun i spidsen for en stor europæisk turné med Det Ungarske Nationalfilharmoniske Orkester og indledte her et tæt kunstnerisk samarbejde med pianisten Alexander Malofeev.

Ioffe er uddannet fra Moskvas Tjajkovskij-konservatorium med speciale i opera- og symfonisk direktion. I Danmark debuterede Alevtina Ioffe med Sønderjyllands Symfoniorkester og er fra denne sæson tilknyttet orkestret som æresdirigent.

Filharmonisk Kor

Filharmonisk Kor er Sønderjyllands Symfoniorkesters eget koncertkor. Koret består af engagerede og erfarne amatørsangere, som mødes omkring nogle få, intensive projekter i løbet af sæsonen og opfører større korværker sammen med orkestret.

Repertoiret spænder fra de store klassiske oratorier og messer til andre symfoniske korprojekter, og ambitionen er høj: Vi arbejder målrettet med klang, præcision, tekst og musikalsk udtryk – samtidig med at det skal være inspirerende og givende at synge med.

Samtidig ønsker vi at udvide korets kunstneriske liv. I de kommende sæsoner planlægger vi derfor også egne korkoncerter – både a cappella og i samarbejde med forskellige typer instrumentale ensembler. Det giver mulighed for at arbejde med et bredere repertoire, andre klanglige udtryk og flere koncertformer end de store symfoniske produktioner alene.

Kunne du have lyst til at være med?

Vi er altid interesserede i at høre fra dygtige og nysgerrige korsangere i alle stemmegrupper. Du behøver ikke vente på en bestemt foresyngningsdato – send os gerne en uforpligtende henvendelse, hvis du kunne tænke dig at synge med Filharmonisk Kor.

Fra sæsonen 2026/27 ledes koret kunstnerisk af dirigent Jakob Hultberg, og vi er i gang med at udvikle ensemblet videre både vokalt og musikalsk.

Skriv gerne lidt om din stemmegruppe, din kor- og sangbaggrund, eventuel erfaring med større klassiske korværker og hvorfor du kunne have lyst til at synge med.

Så vender vi tilbage og fortæller mere om koret og om næste mulighed for foresyngning.

Interesseret?
Skriv til kordirigent@sdjsymfoni.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Intern korside

Mød holdet bag orkestret

Bag Sønderjyllands Symfoniorkester står en administration, der får både den daglige drift og de mange koncerter og projekter til at hænge sammen. Her arbejdes der med alt fra kunstnerisk planlægning, orkesterdrift og produktion til økonomi, kommunikation, billetsalg, skolekoncerter og praktisk koordinering. Administrationens opgave er kort sagt at skabe de bedst mulige rammer for musikerne og sørge for, at idéerne bliver til virkelighed – fra den første planlægning til publikum sidder i koncertsalen.

Adam Stadnicki

Musikchef

Heidi Dolin

Administrationschef

hd@sdjsymfoni.dk

Annemette Kjær Hansen

Chefsekretær

ah@sdjsymfoni.dk

Nikoline Clausen

Økonomi

Jens B. Jensen

Nodearkivar

jj@sdjsymfoni.dk

Line Breuning

Kommunikation & PR

lb@sdjsymfoni.dk

Casper Kalmar

Koordinator & skolekoncerter

ck@sdjsymfoni.dk

Tjill Dreyer

Producent

td@sdjsymfoni.dk

Henrik Skelgaard

Regissør

hs@sdjsymfoni.dk

Løft sløret for musikken

Hvert instrument i et symfoniorkester spiller en afgørende rolle i at skabe en harmonisk og fyldig lyd. Strygerne tilføjer varme og dybde, blæserne bringer farve og karakter, mens paukerne giver kraft og rytme. Sammen skaber de en smuk og kompleks musikalsk oplevelse. Lær dem hver især at kende her.

Holdet bag orkestret

Bag et velfungerende orkester står et dedikeret hold, hvor hver enkelt rolle er afgørende. Fra økonomi til administration, producenter, arkivarer, regissører og kommunikationsansvarlige – hvert led er uundværligt for at orkestret kan levere. Alle bidrager de lige vigtigt til orkestrets succes, når de sammen skaber harmoni mellem den kunstneriske udfoldelse og en stabil drift.

da_DK

Filharmonisk Kor

Sopran

Durita Engedal

Margit Anderson

Grethe Mary Kristensen

Tina Nielsen

Gitte Sjælland

Sanne Degn Lund

Sanne Milling

Antoinette Kordic

Marie Munk

Claudia L. S. Christensen

Lillian Svanekær Kudsk

Alt

Marie Kjøller Linnet

Kirsten Møller

Anne Graehn

Elin Uppdal

Marie-Louise Biering-Nielsen

Charlotte Nyborg

Line Bruun

Irene Høgsberg

Mette Jessen

Jutta Öhler

Susanne Schmutzler

Monika Merz

Tenor

Tony Krab

Niels Kryger

Sverre Nielsen

Bent Gyldenhof

Keld Mikkelsen Homburg

Mathias Linneberg

Frederico Martins

Bas

Peter Ross

Ove Steiner

Luis Cruz-Filipe

Thomas Magaard

Povl Kristensen

Torben Dahl

Carsten Hansen

Tue Nielsen

Frank Behrendt

Gert Nygaard