Søg
Luk dette søgefelt.
Søg
Luk dette søgefelt.

Tlf.: 79 30 11 50

Sønderjyllands Symfoniorkester

Alsion 2, 6400 Sønderborg

Klarinet

Troels Torstein

Uddannet på: 
Det fynske Musikkonservatorium, Odense hos Karl Nyhuus Kristoffersen, Kaj Borup, Jens Schou og Elisabeth Sigurdson.
 
Hvorfor valgte du alt blive musiker?
At være musiker vælger man faktisk ikke. At være musiker er en livsstil, som kommer snigende bag på en. Men det starter selvfølgelig med, at man holder af den fantastiske musik, man hører – og har en stor appetit på sit instrument.
 
Pludselig en dag opdager man måske, at dette her kan bruges til noget – for mit eget vedkommende var jeg solgt, da jeg begyndte at spille i et amatørorkester i Odense.

Hvad er din største oplevelse som musiker?
Gennem årene samler der sig naturligvis et væld af dejlige oplevelser. Særlig glad er man jo nok ved de ting, man selv har ønsket sig at lave.
 
F.eks. glemmer jeg aldrig, da jeg som nybagt “sønderjyde” fik lov at spille Weber’ 1. klarinetkoncert med John Frandsen. Den ydmyghed og respekt for opgaven som Frandsen havde, bliver virkelig stående i ens bevidsthed.
Set fra min plads i orkestret er der ligeledes et ocean af dejlige ting at mindes, men hvis jeg fortsat skulle holde mig til dirigenterne – så må jeg nævne Dimitri Kitajenko med Brahms’ 2. symfoni. Det var ikke ret dårligt!
 
Lidt om dig selv
Sønderjylland er jo en dejlig landsdel, og naturen er ganske enestående – den optager mig meget. Dertil kommer så, at man oplever historien som noget meget nærværende overalt, hvor man færdes i landsdelen.
 
Historie har altid haft min bevågenhed – var det ikke blevet musik, kunne det meget vel være blevet historie, jeg havde kastet mig over.
 
Nar jeg ikke går ud iført klarinet, kan jeg også godt lide at have en kikkert om halsen.
 
Fugle er min store interesse, så dem skal jeg også holde lidt øje med – jeg synes godt nok, jeg har for lidt tid til at møde til turene i Ornitologisk forening, men så kan man jo altid prøve at få fuglene til at føle sig velkomne i haven.

da_DK