Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Tlf.: 79 30 11 50

Sønderjyllands Symfoniorkester

Alsion 2, 6400 Sønderborg

Treviño dirigerer Wagner & Tjajkovskij

En biltur kan føre mange steder hen. Det var Mozarts Requiem på en bilradio, der tændte en gnist. Mexicansk-amerikanske Robert Treviño kørte med sin far, der stillede ind på en radiokanal med klassisk musik, og så vidste han hvad der så at sige var meningen med livet: Han ville være dirigent. Da var han kun 8 år gammel. Han var ikke fra en musikerfamilie, og det var først som teenager han kunne begynde på egentlig musikundervisning. Så kastede han sig over fagotten og flere andre instrumenter for at få en fornemmelse af hvad et orkester er. Robert Treviño er uddannet i USA, men havde sin professionelle debut som dirigent i Tyskland, da han var bare 20. Siden har han været tilknyttet orkestre både i USA og Europa, fra Malmö i Sverige, hvor han bl.a. indspillede Beethovens symfonier med orkestret, til Baskerlandet i det nordlige Spanien, hvor han er chef for Det baskiske nationale orkester, med hvem han både har indspillet Ravel og sjældent hørte amerikanske værker – han spænder vidt. Wagner og Tjajkovskij er, hvad han spænder over i Sønderjylland – musik om kærlighed og dens konflikter. Kærlighedsange, og en symfoni fra Tjajkovskijs splittede sind.

🕒 Ca. 1 time og 40 min. med pause

Program:

R. Wagner: Ouverture til Mestersangerne i Nürnberg
R. Wagner: Wesendonck Lieder
P. I. Tjajkovskij: Symfoni nr. 5

Dirigent:

Robert Treviño

Solist:

Justina Gringyte, mezzosopran

Date

fredag, 13. juni 2025

Time

19:00

Lokation

Alsion
Alsion 2, 6400 Sønderborg
Kategorier