Født: 1968

Uddannet:
Efter at have banket lågene i stykker på alle syltetøjsglas, meldte mine forældre mig til trommer i Hørsholm musikskole hos Ole Pedersen. Endte en del år senere på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos bl.a. solopaukist Søren Monrad og jazzvibrafonist Max Leth.

Hvorfor valgte du at blive musiker?
Prøv at forestil dig 65 mennesker få noget meningsfyldt ud af at tale i munden på hinanden….Nej, vel? Men til daglig spiller vi 65 musikere “i munden på hinanden”, og det giver ikke bare mening: En gang imellem er det så de små hår i nakken rejser sig. Derfor blev jeg musiker.

Hvad er din største oplevelse som musiker?
Det er umuligt for mig at pege på en enkel oplevelse som værende den største. Men jeg er taknemmelig for at have oplevet Iona Browns totale hengivenhed til klassisk musik, og hendes uudtømmelige energi. Jeg har også haft fornøjelsen af at spille Richard Strauss “Rosenkavaleren” på Det Kgl. Teater, og jeg kan ikke lige sætte fingeren på hvad det er, men det er godt, rigtig godt! Som publikum husker jeg særligt en koncert med Oscar Petersen i Tivolis koncertsal: På en gang SÅ virtuost og SÅ bevægende.

..Jeg havde nær glemt skolekoncerterne: Nu håber jeg kke nogen voksne publikummer bliver stødt, meeen…Børn er altså verdens bedste publikum!

Lidt om dig selv uden for koncertsalen:
Musikken fylder også meget udenfor orkestret. I ensemblerne Duo CorTo, EventyrOrkestret, Slagkraft og Plankeværksekvilibristerne spiller jeg kammermusik fra moderne kompositionsmusik til det rene pjat og ballade med badutspring over marimbaen. Lysten til filmmusik får jeg styret i Hollywood Brass, hvor jeg også får luftet min hobby som amatør-DTP’er, med design af plakater og logo, hvilket naturligvis foregår på Macintosh.