1936
Organist Haakon Elmer overtager et strygeorkester i Sønderborg som dirigent
1941
Sønderborg Symfoniske Orkester grundlægges
1946
Den selvejende institution Sønderjyllands Symfoniorkester grundlægges med 40 lønnede musikere
1955
En ministeriel betænkning anbefaler oprettelsen af et landsdelsorkester i Sønderjylland med hjemsted i Sønderborg
1961
Loven om statsstøtte til orkestre uden for København vedtages
1962
Kulturminister Julius Bomholt nedsætter et arbejdsudvalg, der skal klarlægge det økonomiske grundlag for et landsdelsorkester i Sønderjylland.
1963
22. september spiller Sønderjyllands Symfoniorkester sin første koncert som landsdelsorkester med Haakon Elmer som dirigent og 44 nyansatte musikere i orkestret.
1965
Haakon Elmer trækker sig tilbage som kapelmester og Carl von Caraguly ansættes som 1. kapelmester – en stilling, han skulle bestride i 15 år.
1970
Orkestret er på turné på Færøerne
1973
Orkestret fejrer sin 10-års fødselsdag med overværelse af HM Dronning Margrethe, Prins Henrik, Dronning Ingrid og Prinsesse Benedikte
1975
Dronning Ingrid tager initiativ til de årligt tilbagevendende sommerkoncerter på Gråsten Slot
1975
Skole- og familiekoncertprogrammerne etableres i deres nuværende form
1977
Orkestrets sommerkoncert i Gråsten foregår på en tømmerflåde i slotssøen
1977
Musikhuset på Skovvej indvies
1983
Orkestret indvier Nordens Hus i Torshavn på Færøerne
1985
Orkestret fejrer Dronning Ingrids 50 års jubilæum med en koncert for hele kongefamilien, i øvrigt på Kronprins Frederiks 17-års fødselsdag.
1991
Sønderjyllands Symfoniorkesters Venner stiftes som en privat forening, der har til formål at støtte orkestret
1996
Orkestret ansætter en orkesterchef med ansvar for kunstnerisk linie for første gang.
1997
Orkestret får den engelske verdensviolinist Iona Brown som chefdirigent
2003
Filharmonisk Kor grundlægges. Orkestret er på jubilæumsturné i Tyskland.
2007
Orkestret får nyt hjemsted i Alsion i Sønderborg
2013
Orkestret kan fejre 50-års jubilæum
2014
Orkestret får ny chefdirigent med Shao Chia lü fra Taiwan, som tiltræder med en 3 årig aftale
2019
Østrigske Johannes Wildner tiltræder som chefdirigent for en 3 årig periode
2022
Orkestret forlænger aftalen med Johannes Wildner som chefdirigent i yderligere 2 sæsoner til og med sæsonen 2023-2024
2023
Orkestret markerer 60 år som Landsdelsorkester (1963-2023) med en turné til Færøerne og Grønland. Der gives koncert i Nordens hus i Torshavn (som orkestret besøgte første gang ved indvielsen i 1983) og i Nuuk på Grønland. Begge steder dirigeret af Chefdirigent Johannes Wildner.