2. violin
Mihaela Oprea
Violinisten Mihaela Oprea er født i Brasov i Rumænien. Hun begyndte at spille violin allerede som 6-årig på den lokale musikskole og blev med det samme dybt fascineret af violinspillet. Det resulturede i at, Mihaela Oprea inden for meget kort tid begyndte at vinde en hel række priser både nationalt og lokalt, og allerede som 11-årig fik hun sin solistiske debut som solist ved Brasov Filharmoniske Orkester.
Som ung begyndte Mihaela Oprea sit musikstudium ved Cluj Musikgymnasium og senere på Bukarest Murikkonservatorium. Hun optrådte i den periode som solist ved talrige orkestre i Rumænien, samt radioudsendelser og indledte ligeledes en karriere som kammermusiker og solist i udlandet.
I 1998 vandt Mihaela Oprea en plads i Sønderjyllands Symfoniorkester, hvor hun nu er leder af 2-violingruppen.
Udover sit meget spændende arbejde som gruppeleder, har hun flere gange optrådt som solist med Sønderjyllands Symfoniorkester, og er ligeledes en aktiv musiker i ProMusica-koncerterne.
Mihaela Oprea har ud over sin uddannelse i Rumænien også modtaget undervisning i Danmark. Mellem 2006 og 2009 har hun studeret ved den danske violinist Kim Sjøgren og fået sin solistdiplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse.