Tlf.: 79 30 11 50

Sønderjyllands Symfoniorkester

Alsion 2, 6400 Sønderborg

RUED LANGGAARD FESTIVAL 2026

Thomas Dausgaard er tilbage som dirigent ved den traditionsrige koncert ved Rued Langgaard Festival i Ribe Domkirke. Den timelange Symfoni nr. 1, Klippepastoraler er orkestermusikkens svar på Wagners operaer. I løbet af symfonien bevæger vi os fra brændingen, hvor bølgerne slår ind på svenske Kullens klipper, til bjergets top med fri udsigt til en magisk solopgang.

Uropførelsen af hans Symfoni nr. 1, Klippepastoraler med Berliner Filharmonikerne blev højdepunktet i Rued Langgaards liv som komponist, og symfonien er nu igen blevet opført med succes af Berliner Filharmonikerne. Der er lagt op til en berusende oplevelse i Ribe Domkirke, når et udvidet Sønderjyllands Symfoniorkester tager denne enestående danske musik hjem til Ribe, hvor Rued Langgaard levede de sidste år af sit liv.

Temaet for årets Rued Langgaard Festival er Sverige. Koncerten indledes med Elfrida Andrées gribende Ingeborgs Klage. Her møder vi kongedatteren Ingeborg, der kommer i klemme i spillet om magten. I Ture Rangströms Kong Eriks Viser intensiveres dramaet. I en storladen og drømmeagtig musik for baryton og orkester kommer vi tæt på den svenske Kong Erik d. 14’s skæbnesvangre kamp mod indre dæmoner.

Dirigent: Thomas Dausgaard
Solist: Annonceres senere
Program:
E. Andrée: Ingeborgs Klage fra Fritiof-Suite
T. Rangström: Kong Eriks Viser
Rued Langgaard: Symfoni nr. 1, Klippepastoraler

Tags:

Dato

fredag, 04. september 2026

Tid

20:00

Billetter

Køb billet

Lokation

Ribe Domkirke
Torvet 19, 6760 Ribe
Køb billet
da_DK