Phone: 79 30 11 50

Danish National Philharmonic Orchestra / Sønderjyllands Symfoniorkester

Alsion 2, 6400 Sønderborg

Verdis “La Traviata” med Den Jyske Opera

Verdi skrev i 1853 operaen La Traviata baseret på Alexandre Dumas’ roman Kameliadamen om kurtisanen Marie Duplessis.

Romanen såvel som Verdis opera har siden ligget til grund for mange fortolkninger såsom filmene Pretty Woman and Moulin Rouge samt en lang række balletter, romaner og teaterstykker. Kvindens forfald og hendes tilsyneladende manglende moralske kompas har altid fascineret.

Verdi levede i 15 år med sopranen Giuseppina Strepponi, inden de blev gift i 1859. Hun havde allerede to børn uden for ægteskab med to forskellige mænd. Ligesom Violetta og Alfredo oplevede de også samfundets dom. Det gik endda så vidt, at Verdi brød forbindelsen til sine forældre for at kunne leve med den kvinde, han elskede.

Så måske er La Traviata i virkeligheden Verdis hyldest til den kvinde, der tør leve livet uden for normerne og tør finde sin egen vej?

Violetta er en berømt kurtisane og bevæger sig ubesværet i overklassen. Hun elsker sit liv, er sin egen kvinde, ubekymret og ikke knyttet til nogen. Men Violetta er også alvorligt syg.

På sin vej møder hun digteren Alfredo, der viser Violetta ægte, ubetinget kærlighed for første gang. Hun falder for ham, og da hun opgiver sin karriere, flygter de til et landsted for at leve uden for samfundets normer og i fred og ro. De lever sammen, lige indtil Alfredos far opsøger Violetta. Han fortæller, hvordan hans søns forhold til en ’falden kvinde’ skader familiens omdømme, og han overtaler Violetta til at afslutte forholdet med Alfredo via et brev og vende tilbage til byen.

Hun lader sig overtale og forlader Alfredo og deres fælles hjem. Alfredo bliver dybt ulykkelig, og efter nogen tid bliver Alfredos far angerfuld og afslører til sidst for sin søn, hvorfor Violetta forlod ham. Alfredo opsøger hende, for at de kan være sammen igen, men Violettas sygdom er nu meget værre… Er det for sent?

🕒 Ca. 1 time og 50 minutter med pause

Conducter

James Sherlock

Fakta:

Opera i tre akter

Varighed Ca. 2 timer og 15 min. inkl. pause
Language Synges på dansk med danske overtekster

Komponist Giuseppe Verdi
Librettist Francesco Maria Piave
Førsteopførelse 6. marts 1853 på Teatro la Fenice i Venedig

Billetsalg:

Sønderborg Teaterforening

www.sonderbogteaterforening.dk 

 

Tags:

Date

Tuesday, 28. October 2025

Time

19:30

Tickets

Buy a ticket

Location

Musikhuset Esbjerg
Havnegade 18, 6700 Esbjerg
Categories
Køb billet
en_GB