Skt. Hans Koncert 2021

Sønderborg

Grundet corona-situationen afholdes koncerten d. 23. juni to gange

 

Publikum deles op til to koncerter:
 
Formiddagskoncert kl. 11.00 – LEDIGE BILLETTER – Kontakt orkestrets administration for billetkøb. Mail: info@sdjsymfoni.dk, tlf. +45 79 30 11 50
 
Aftenkoncert kl. 19.30 – UDSOLGT

 

Grundet corona-situationen afholdes koncerten d. 23. juni to gange for at den nødvendige afstand i publikum kan overholdes. Da mange har sikret sig billetter lang tid før corona-restriktionerne trådte i kraft, er det ikke muligt at få plads til alle publikummer med kun én koncert.  Derfor spiller vi to koncerter: en formiddagskoncert kl. 11.00 og en aftenkoncert kl. 19.30.

Grundet corona er det efterfølgende Sankt Hans-arrangement med bål, tale, øl og pølser arrangeret af Alsion desværre aflyst i år.

Har du billetter til Sankt Hans-koncerten d. 23. juni i Koncertsalen Alsion, og ser du det som en mulighed at deltage i formiddagskoncerten kl. 11.00, beder vi om, at du kontakter orkestrets administration (79 30 11 50 eller info@sdjsymfoni.dk) for flytning af billet.

 

Chefdirigent Johannes Wildner
Solist: Rusanda Panfili, violin

Orkestrets chefdirigent Johannes Wildner afrunder sæsonen 2020/21 ved at føre publikum og orkester igennem aftenen med festlige symfoniske værker og virtuose violin soloer, hvor aftenens solist er garanten for gnistrende og medrivende violinspil. Rusanda Panfili stammer oprindeligt fra Chisinau, Moldova, og hun påbegyndte violinstudierne i Rumænien på “George Enescu” musikskolen i Bukarest. Derefter blev hun i en alder af blot 11 år optaget som studerende på Musikkonservatoriet i Wien. Vi vil hermed gerne sige tak for sæsonen 2020/21 og vi glæder os til at se jer alle igen.

Varighed: Ca. 2 timer

Johannes Wildner

Rusanda Panfili

Koncertsponsor