Sønderjyllands Symfoniorkester

Schubert, Mozart og Strauss

Haderslev | Løgumkloster
Dirigent: Darrell Ang
Solister: Nicolai Eghorst, klarinet
  Catarina Zeh, fagot
Mozart: Ouverture til Don Juan (kun i Haderslev)
Strauss: Duet Concertino for klarinet og fagot
Mozart: Ouverture til Titus
Schubert: Symfoni nr. 6

 

(Koncertintroduktion kl. 19.00)

Med Darrell Ang i spidsen for Sønderjyllands Symfoniorkester og orkesterværker af Mozart og Schubert, samt to af orkestrets egne blæsere – Nicolai Eghorst og Catarina Zeh – som solister i Richard Strauss’ Duet Concertino er der lagt op til klassik og romantik.

Duet Concertinoen af Richard Strauss er skrevet til Professor Hugo Burghauser, som var 1. fagot i Wiener Philharmonikerne inden han emigrerede til USA. Richard Strauss skrev til Burghauser ”Jeg er travlt optaget af denne idé om en dobbeltkoncert, og er i særlig grad inspireret af deres smukke klang på fagotten”. Efter at have færdiggjort koncerten skrev Strauss til Burghauser: ”Der er et underliggende tema i denne musik ”En prinsesse som danser, hvor en dansende bjørn begynder at efterligne hendes dans. Til slut overgiver hun sig til dette væsen og bjørnen forvandler sig til en smuk prins, hvorefter de begge lever lykkeligt sammen ….” 

Koncerten afrundes med Schuberts 6. symfoni, som han komponerede i 1818, og det er et ambitiøst værk i samme ånd som hans tidlige symfonier.

Varighed: Ca. 2 timer

Darell Ang

Nicolai Eghorst & Catarina Zeh