Fredag d. 24. marts 2023 kl. 10.00-12.00 i Alsion, Sønderborg
Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til en festlig lancering af sæson 2023/24 og åbningen af det fysiske salg af Alsionpakken.
Vi glæder os til at kunne byde publikum velkommen til sæsonlanceringen for vores 60-års fødselsdagssæson. Denne dag kan Alsionpakken + eventuelle billettilkøb købes fra kl. 10.00-12.00 i orkestrets administration. Vil man hellere købe Alsionpakken online, kan den købes fra 24. marts 2023 fra klokken 12.00. Køber du Alsionpakken ved fysisk fremmøde til sæsonlanceringen, så kan du selv vælge pladser, og du har dem til alle koncerter i pakken. Hvis du køber pakken, efter løssalget er gået i gang (11. april 2023), kan du stadig købe pakken til den gode pris, men så vil du automatisk få tildelt pladser af vores system. Til sæsonlanceringen er det også muligt at tilkøbe billetter til f.eks. Nytårskoncerten. Disse tilkøb er ikke mulige online før d. 11. april 2023. Der har tidligere været en online-formular til bestilling af Alsionpakken. Denne findes ikke længere: Fremover vil det være muligt at bestille pakken via forsiden som enhver anden koncert. Vi glæder os til at se jer i en af vores mange koncertsale i Syd- og Sønderjylland samt Slesvig i den kommende sæson! |