Sønderjyllands Symfoniorkester

Rued Langgaard Festival 2019

Natur – Grieg og Langgaard

 

Edvard Grieg: To elegiske melodier
Rued Langgaard: Hav og Sol for mezzosopran og orkester. Uropførelse.
Henrik Ibsen: Fruen fra Havet. Monolog
Rued Langgaard: Drømmen for sopran (Idéa), tenor (Drømmeren), kor og orkester.
Edvard Grieg: Klokkeklang for orkester
Rued Langgaard: Sfærernes Musik for soli, kor, orkester og fjernorkester
  i versionen Rumrejsen til Sfærernes Musik. Udarbejdet af Bo Gunge.

 

Medvirkende:
Dénise Beck (sopran)
Andrea Pellegrini (mezzosopran)
David Danholt (tenor)
Meike Bahnsen (recitation)
Vor Frelsers Kirkes Kor
Sønderjyllands Symfoniorkester
Studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium
(fjernorkester i Sfærernes Musik)

 

Dirigent: Tabita Berglund
Korindstudering: Mikkel Andreassen
Lysdesign: Lars Egegaard Sørensen
Koncept: Esben Tange

 

Sinfonia interna (indre symfoni) er titlen på et storværk Rued Langgaard skrev i sin ungdom og med tekster af de norske digtere Vilhelm Kragh og Ewald Sundberg. I prologen Hav og Sol udmaler Langgaard i musikken en skinnende hvid svane i lyset over havoverfladen, og i det musikalske billede Drømmen møder vi en mand og en kvinde, der som fugle flyver ud i rummet.

 

Langgaard drømte om at opføre Sinfonia interna sammen med den visionære stjernemusik Sfærernes Musik. Dette realiseres for første gang ved årets Rued Langgaard Festival. Her spilles Sfærernes Musik i Bo Gunges version, hvor orkestrets musikere og korsangere er placeret imellem og omkring publikum i Ribe Domkirke. Koncertens to dele indledes med nogle af Griegs mest stemningsfulde stykker. I Våren viser naturen på fjeldet sig fra sin smukkeste side, mens Grieg i Klokkeklang lader tid og rum gå i opløsning på magisk vis.

 

Billetter købes på www.langgaardfestival.dk