Sønderjyllands Symfoniorkester

Rigoletto

Sønderborg | Kolding | Vejle | Esbjerg

Bag masken

Giuseppe Verdi har forvandlet Victor Hugos skuespil Le roi s’amuse (Kongen forlyster sig) til en af de mest spændende historier i operahistorien. Operaen er en mørk og knivskarp krimi, der udspiller sig i det 16. århundredes Italien i en verden befolket af gangstere, sammensvorne, ludere – og en vanskabt hofnar, som forgæves forsøger at redde sin eneste datter fra en fordærvet verden.

Melodierne i Rigoletto er nogle af de mest kendte i musikhistorien. Verdi var da også så overbevist om, at han havde skrevet et mesterværk, at han afkrævede sine sangere fuldstændig tavshedspligt. Han forbød endda tenoren at fløjte arien “La donna è mobile” uden for teatret før premieren. Men siden 11. marts 1851 har melodierne fra Rigoletto lydt igen og igen verden rundt.

 

Sønderjyllands Symfoniorkester spiller med: 

9. oktober 2020 – Alsion, Sønderborg
20. oktober 2020 – Kolding Teater
22. oktober 2020 – Vejle Musikteater
23. oktober 2020 – Musikhuset Esbjerg

 

Læs mere på www.jyske-opera.dk