Sønderjyllands Symfoniorkester

Elgars cellokoncert

Flensborg | Haderslev
Dirigent: Chefdirigent Johannes Wildner
Solist: Jian Wang, cello
Elgar: Cellokoncert
Sibelius: Symfoni nr. 2

(Koncertintroduktion kl. 19.00 i Haderslev)

Elgar og Sibelius står på programmet. Cellosolisten Jian Wang har siden sin debut i Carnegie Hall i 1986 etableret sig som en af tidens mest efterspurgte solister på sit instrument og tager ved denne koncert livtag med en af hovedhjørnestenene i cellorepertoiret, nemlig Elgars cellokoncert – Elgars sidste store værk. Cellokoncerten blev komponeret i efterdønningerne af første verdenskrig på et tidspunkt, hvor hans kompositionsstil af mange betragtedes som umoderne og gammeldags. I modsætning til den lyriske og passionerede violinkoncert er den mere reflekterende og elegisk i sit udtryk.

Koncerten afrundes med Sibelius’ 2. symfoni. Sibelius påbegyndte kompositionen af symfonien i vinteren 1901 kort tid efter han havde haft en succesfuld uropførelse af  ”Finlandia”, og symfonien blev færdigkomponeret i 1902. Sibelius sagde selv om symfonien, at den var som en  ”sjælelig tilståelse”.

Varighed ca. 2 timer

Johannes Wildner

Jian Wang

Koncertsponsor: