Sønderjyllands Symfoniorkester

DEN VIRTUOSE TROMPET

Sønderborg
Dirigent: Shao-Chia Lü
Solist: Elias Heigold, trompet
I. Stravinskij: Divertimento fra The Fairy’s Kiss
A. Arutunian: Trompetkoncert
S. Rachmaninov: Symfoni nr. 2, Op. 27

 

Koncertintroduktion kl. 18.30

Koncerten starter med ”Feens kys”, oprindeligt musik til en ballet i én akt komponeret af Stravinskij til George Balanchine og New York City Ballet i 1928. Musikken tager udgangspunkt i H. C. Andersens eventyr ”Isjomfruen”. Herefter optræder orkestrets solotrompetist Elias Heigold som solist i Arutunians trompetkoncert, som rummer både sjælfulde smægtende melodier, der leder tankerne hen på armensk folkemusik, men også masser af teknisk virtuose steder, som giver solisten alle muligheder for at demonstrere sin virtuositet og tekniske færdigheder. Koncerten afrundes med Rachmaninovs mægtige 2. symfoni, som sammen med klaverkoncerterne nr. 2 og 3 er hans mest populære og oftest spillede værker. Koncerten dirigeres af den taiwanske mesterdirigent Shao-Chia Lü, som såedes får et glædeligt gensyn med det orkester, han var chefdirigent for i perioden 2014-2017.

Shao-Chia Lü

Elias Heigold

Koncertsponsor