Sønderjyllands Symfoniorkester

Barokkens julekoncerter med Filharmonisk Kor

Sønderborg | Løgumkloster | Kolding
Dirigent: Bjarte Eike
Solister: Anna Forsebo, sopran
  Julie MeeRa Albertsen, sopran
  Lise Christensen, mezzosopran
  Michael Bracegirdle, tenor
Kor: Filharmonisk Kor
  (korleder Alice Granum)
Corelli: Concerto grosso nr. 8, op. 6
Vivaldi: Gloria
Vivaldi: Magnificat

Sønderjyllands Symfoniorkester ledes ved disse julekoncerter af barokviolinisten Bjarte Eike, der både som kunstnerisk leder og solist med ensemblet ”Baroksolisterne” uafladeligt har arbejdet på at flytte grænserne for barokgenren og publikums oplevelse af disse værker.

Dette har været gældende for valget af værker til denne julekoncert som alternativ til de gængse: Händels ”Messias” og Bachs ”Juleoratorium”.

Koncerten indledes med Corellis Concerto Grosso nr. 8. ofte kaldet ”Julekoncerten” som også bærer titlen: Fatto per la notte di Natale (lavet til juleaften). Det er uvist, hvornår den er blevet komponeret, men optegnelser beskriver, at Corelli opførte en ”Julekoncert” i 1690 for sin nye mæcen, og det kan have været netop denne Concerto Grosso.

Vivaldis ”Gloria” hører til hans mest velkendte og elskede værker af hans kirkelige musik og menes at være komponeret omkring 1715. Som kronen på værket opfører Sønderjyllands Symfoniorkester sammen med Filharmonisk Kor og solister også Vivaldis ”Magnificat” – også kendt som ”Marias Lovsang” (Teksten er en af de ældst kendte kristne hymner) og opføres i den protestantiske tradition ofte netop i adventstiden.

Varighed: Ca. 1,5 timer

Bjarte Eike

Anna Forsebo

Julie MeeRa Albertsen

Lise Christensen

Michael Bracegirdle

Filharmonisk Kor