Sønderjyllands Symfoniorkester

Tjajkovskijs Symfoni nr. 5

Sønderborg
Dirigent: Bo Holten
Solist: Rikke Sandberg, klaver
Rossini: Ouverture til Barberen i Sevilla
Herman D. Koppel Klaverkoncert nr. 3
Tjajkovskij: Symfoni nr. 5

Som komponist var Hermann D. Koppel nærmest autodidakt. Gennem venskaberne med Gunnar Heerup og Bernhard Christensen kom han i kontakt med 1930’ernes tanker om Neue Sachlichkeit, brugsmusik og jazz, og af hans fire klaverkoncerter er aftenens koncert nr. 3 fra 1948 nok hans i dag mest opførte instrumentalværk.

Aftenens solist Rikke Sandberg havde debutkoncert fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2002, hvor hun blev undervisningsassistent for professor José Ribera i 2006. For tiden underviser hun på både DKDM og SDMK men beskæftiger sig også som kunstnerisk leder ved sin egen Nordisk Kammermusikfestival og har samtidig en imponerende solokarriere. Hun har indspillet filmmusik til “Adams æbler”, “Afgrunden” og “Historien om en moder” og er aktuel med en ny anmelderrost CD ”Stolen Moments” med indspilninger af Brahms’ evigtgyldige klaversoloværker.  

Dirigenten Bo Holten slutter aftenens koncert med at lede os ind i såvel ømheden og sødmen som det kraftfulde og storslåede i Tjajkovskijs 5. symfoni, som er fyldt med både den romantiske kraft og en uudslukkelig russisk livsglød.

Varighed: ca. 2 timer

Bo Holten:

Rikke Sandberg: