Sønderjyllands Symfoniorkester

Strauss og Sjostakovitj med Shao-Chia Lü

Sønderborg | Flensborg

R Strauss:Metamorphosen for strygere
Sjostakovitj: Symfoni nr 8

Chefdirigent: Shao-Chia Lü

Sønderjyllands Symfoniorkester har altid været et ”lille” symfoniorkester. Dette medfører, at man i forhold til de store symfoniske værker af komponister som f. eks. Sjostakovitj, Mahler eller Strauss allerede tilbage i 1965 rettede henvendelse til Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester und Landestheater i Flensborg om et samarbejde for at kunne løfte også disse helt store symfoniske opgaver, som jo er en forpligtigende del af et landsdelsorkesters virke. Dette samarbejde har således i over 50 år fungeret som et årligt tilbagevendende samarbejdsprojekt, og i år spiller de to orkestre i forening musik af Strauss og Sjostakovitj.

Samtidig markerer denne koncert afslutningen på samarbejdet med Sønderjyllands Symfoniorkesters nuværende chefdirigent siden 2014  Shao-Chia Lü, som med stor kunstnerisk autoritet og med sin positive og venlige facon har givet publikum og orkester store koncertoplevelser og kunstnerisk udvikling.

Gratis Koncertintroduktion klokken 19:00

Koncerten støttes af DANFOSS

danfoss-logo-c6614e08