Sønderjyllands Symfoniorkester

KONCERT MED MUSIKSKOLEELEVER & SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER

Sønderborg

Koncertsal Alsion

Kl. 17.00

Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester og Musikskoleelever fra Syd og Sønderjyllands Musikskoler

Sønderjyllands Symfoniorkester fortsætter sit succesrige samarbejde med unge talenter – denne gang med musikskoleelever fra musikskolerne i landsdelens musikskoler.

På mange af musikskolerne er der i forvejen sammenspil – men slet ikke i det omfang, som et professionelt symfoniorkester kan tilbyde.

Jacob Elmedal violinist i orkesteret og initiativtager til projektet udtaler:

”Fornøjelsen ved musik handler først og fremmest om at spille sammen med andre. Dette projekt skal gerne stimulere elevernes motivation og tilføje en ny dimension til deres oplevelse af musikken.”

Scenen bliver fyldt godt op til koncerten, for der kommer omkring 25 nye musikere mellem 12 og 25 år med i orkestret til dette projekt. Både strygere, blæsere og slagtøjsspillere, så de fleste af orkestrets musikere er repræsenteret blandt musikskoleeleverne.

Til prøver og koncert sidder musikskoleeleverne sammen med orkestrets musikere og får på den måde støtte og selvtillid, fordi der hele tiden er en professionel musiker som giver de unge musikalsk støtte.

Musikchef Nikolaj Andersen peger ligeledes på at ”Samarbejdet med MGK-eleverne og musikskolerne i hele vores spilleområde er vigtigt for symfoniorkestret. Via arbejdet med de unge musikere er vi med til at skabe og inspirere fremtidens professionelle musikere.”

Jacob Elmedal Johansen spiller til hverdag violin i orkestret – men han overvejede faktisk også at blive dirigent. Derfor har han blandt andet gået to år i dirigentklassen på konservatoriet i Skt. Petersborg, inden han fik job i Sønderjyllands Symfoniorkester som violinist.

Ved denne lejlighed tager dirigentstokken i hånden og træder op på dirigentpodiet foran symfoniorkestret og musikskoleeleverne.

Dirigent: Jacob Elmedal Johansen