Sønderjyllands Symfoniorkester

NORDIC MASTERCLASS FOR DIRIGENTER

Sønderborg

Skandinaviens eneste internationale dirigentmasterclass finder for femte gang sted i Alsion, som også lagde koncertsal til i 2012, 2013 og 2014 og 2016, hvor masterclassen blev afholdt med stor succes. Gennem årene har mere end 300 unge dirigenter fra hele verden ansøgt om at blive blandt de 9 deltagere i de årlige Nordic Masterclasses.

Nordic Masterclass blev grundlagt i 2012 på initiativ af dirigent Maria Badstue, som er kunstnerisk leder og assisterende underviser for Jorma Panula. Som studerende deltog hun selv i mange masterclasses for dirigenter og ved derfor, hvor vigtigt det er for unge dirigenter at få mulighed for at “øve sig på sit instrument”. Sønderjyllands Symfoniorkester er Nordic Masterclass faste samarbejdspartner: ”Vi glæder os over samarbejdet, og til at vi igen i denne sæson gør Nordic Masterclass til en inspirerende og lærerig oplevelse for alle involverede”, udtaler Musikchef Nikolaj Andersen.

http://nordicmasterclass.com/