Sønderjyllands Symfoniorkester

Japanske virtuoser og danske komponister

Haderslev | Sønderborg

Dirigent: Yuri Nitta

Solist: Shion Minami, violin

 

Program:

Kuhlau: Ouverture til Elverhø

W. Gade: Violinkoncert

Carl Nielsen: Symfoni nr. 6

Kulturudvekslingen mellem Danmark og Japan forstærkes i 2017 med en særlig kultursatsning, der involverer en række toneangivende kulturaktører i begge lande. Indsatsen er en betydelig del af fejringen af 150-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem de to lande, som har H.K.H. Kronprinsen som dansk protektor. Indsatsen strækker sig fra januar 2017 til december 2017 med aktiviteter og arrangementer i både Danmark og Japan. Den dansk-japanske kultursatsning er blevet til i et tæt samarbejde mellem Kulturministeriet og Den Danske ambassade i Tokyo samt det japanske udenrigsministerium. De respektive kulturaktiviteter er initieret af Statens Kunstfond, danske kunst- og kulturinstitutioner og enkeltstående kunstnere.

Japanske Yuri Nitta har som dirigent og musiker altid haft en særlig interesse for nordiske komponisters tonesprog, herunder særligt komponisterne Nielsen, Gade og Sibelius og er i Japan formand for Jean Sibelius selskabet. Som gæstedirigent har hun dirigeret en perlerække af de største japanske symfoniorkestre bl.a. Tokyo Symphony Orchestra, Tokyo Metropolitan Orchestra og Sapporo Symphony Orchestra.

Sidste sæson præsenterede vi den russiske violinist og 1. prisvinder ved Joseph Joachim Konkurrencen i Hannover 2015. I kraft af orkestrets samarbejde med Joseph Joachim Konkurrencen glæder det os i denne sæson at kunne præsentere 2. prisvinderen fra samme konkurrence, japanske Shion Minami som solist i N.W. Gades violinkoncert.

Varighed: Ca. 2 t.

Yuri Nitta

Shion Minami