Sønderjyllands Symfoniorkester

Beethovens 4. klaverkoncert

Aabenraa

Dirigent: Darrell Ang
Solist: Michael Roll, klaver

Mozart: Ouverture til Cosi fan tutte
Beethoven: Klaverkoncert nr. 4
Schumann: Symfoni nr. 3

Programmet åbner med Mozarts ouverture til operaen “Cosi fan tutte” efterfulgt af Beethovens klaverkoncert nr. 4 – en koncert hvor Beethoven igen eksperimenterer med den vedtagne koncertform: den traditionelle orkesterindledning, hvor temaerne præsenteres, er her afløst af soloklaveret, som diskret præsenterer hovedtemaet, hvorefter orkestret tager over og videreudvikler den tematiske idé. I denne sats tilstræber Beethoven ligeværdighed mellem solist og orkester, mens han i den særprægede 2. sats viser konfrontationen: en subtil dialog mellem skarpt formulerede strygere og et indadskuende soloklaver. Strygerne ”formildes” efterhånden og satsen munder ud i en slags ”forsoning” inden solist og orkester forenet slår sig løs i et fjedrende, marchlignende finaletema.

Koncerten afsluttes med Schumanns 3. symfoni ”Den Rhinske” En symfonisk sejlads sammen med Robert Schumann, der beskriver hans oplevelser af det frodige landskab ved Rhinen.

Varighed: ca. 2. timer

Darell Ang

Michael Roll

Koncerten støttes af

Koncerten støttes af